Billeder
Sidens billeder er kun for at illustrere et par situationer fra børnehavens hverdag.
Etiske regler for foto og film af børnehavens børn:
Etiske regler i forbindelse med fotografering af børn i Lyngens Børnehave.
Ved optagelse og brug af foto vurderer personalet billedet/billederne ud fra følgende regler:
- 1. Reglerne er gældende ved fotografering af børn, personale og børnenes familie.
- 2. Indehaver af forældremyndighed skal give skriftligt samtykke vedrørende afbildning af barnet (afgives på børnekortet med barnets øvrige stamoplysninger).
- 3. Børnehavens personale er ansvarlig for, at personer på fotos optaget af personalet ikke fremstår nedværdigende eller udstillende både aktuelt og på længere sigt. Opleves fotos krænkende af barnet eller dets familie, skal billedet fjernes fra de medier det eksisterer på i børnehaven.
- 4. Der skal ved fotografering/filmoptagelser tages hensyn til familiens religion og kultur.
- 5. I private hjem f.eks. ved børnefødselsdage skal de etiske regler og samtykkeerklæringer også overholdes. Billeder og video må ikke offentliggøres.
- 6. Alle skriftlige tilladelser kan til enhver tid skriftligt trækkes tilbage.
- 7. Institutionens ledelse er ansvarlig for at ovenstående overholdes.
- 8. Billeder der optræder på børnehavens hjemmeside m.v. må ikke vedhæftes personlige data.
- 9. Billeder, film m.v., optaget af børnehavens personale, er omfattet af ophavsret. De må således ikke gøres til genstand for kommerciel brug.
- 10. Praktikanter og lignende personer som midlertidigt er tilknyttet/i praktik må ikke tage billeder eller film til eget brug (minde/erindring), uden en fast medarbejders godkendelse.
Etisk regelsæt er revideret i januar 2013.